Hvad er Taekwondo
Taekwondo er en kamp og selvforsvarssport, der stammer fra Korea.
Man kan spore Taekwondo over 2000 år tilbage i tiden. Dengang brugte man Taekwondo til at forsvare sig mod
angreb fra dyr og senere også fjendtlige angreb fra mennesker. Taekwondo har gennem tiderne udviklet sig meget og er i dag en international anerkendt sports-gren.
Hvem kan dyrke Taekwondo?
Det kan alle friske børn, unge og voksne mellem 6 og ca. 70 år.
Børn og unge under 18 år skal have forældre eller værges
accept før de kan optages som medlem. Man skal være uberygtet og må ikke være tidligere straffet i forbindelse med vold eller legemsbeskadigelse på andre.
Det er træner eller bestyrelsen der
alene kan beslutte om en elev er egnet eller ej til at modtage træning i Taekwondo.
Hvordan foregår træningen?
Træningen starter altid med en god opvarmning for at undgå skader. Derefter trænes forskellige teknikker, kondition og styrketræning. Også mental træning, herunder meditation, er en del af træningen.
Disciplin er påkrævet under træningen, bl.a. af hensyn til sikkerheden. Den traditionelle disciplin viser sig f.eks. gennem de særlige hilsemåder under træningen. Gensidig respekt prioriteres også højt.
Er Taekwondo andet end træning?
Graduering
Graduering er en prøve, hvor man skal vise, om man er dygtig nok til at få det næste bælte.
Der skal gå mindst 3 måneder mellem hver graduering, og det er et krav,
at man har lært sit nye pensum, samt at man er indstillet af sin træner.
Træneren indstiller kun eleven, hvis han eller hun mener, at eleven er dygtig nok til at kunne bestå
Seneste kommentarer